En måde til fintune Azimuth der altid virker for mig:
Resultatet skal gerne blive et forvrængnings-fattigt punktformigt lydbilled hvor alle musikerne udstråler fra hver sit punkt i bredde og dybden.
Masser af luft rundt om de enkelte musikere.
Jeg starter med at vende azimuth en anelse imod urets retning, så nålen står en anelse skævt. (på den måde bliver det lettere høre udviklingen l lyden for hver justering du nu skal foretage).
Så justerer du nålen i urets retning i små hårfine intervaller imens du lytter for hver hårfine justering.
Umiddelbart inden du når det rigtige punkt, kommer et lydbilled hvor instrumenterne vokser op i overstørrelse dog uden luft omkring, bliver rodet, det hele vokser lidt ind i hinanden.
(Det skyldes nålen næsten står i rigtig vinkel imellem de to rillevægge, dog uden at stå helt rigtigt.
Forvrængningen høres tydeligere og er årsag til overstørrelse-instrumenterne der høres.)
Juster et hår eller to forbi det punkt (på min egen Mørch-arm svarer det til 1/8 omg med unbrakonøglen), indtil nålen rammer punktet, hvor musikken ekspanderer ind i dybden imellem højttalerne. Der bliver spotlight på scenen bag højttalerne og hvert instrument kommer fra eget punkt i billedet med masser af luft omkring. Al forvrængning "has left the building".
Nu er azimuth indstillet optimalt.