Eventuell egenlyd av metaller er et sånt tema hvor jeg vil insistere på blindtest for å få noe fornuftig svar. I utgangspunktet er det ingen som helst teknisk grunn til at det skal være noen egenlyd, slik at det skal tunge bevis til for å demonstrere at fenomenet eksisterer. Men samtidig vet vi at syns- og hørselsopplevelser påvirker hverandre, spesielt når det er en opplevd kongruens mellom informasjonen fra syn og hørsel. For eksempel, den røde bilen bråker mer enn den blå, en gitar i ceder og mahogny låter varmere enn en gitar i gran og lønn, en tykkere kabel har mer bass enn en tynn, og et gyllent metall låter varmere enn et isblått. Det kan enhver forsikre seg selv om ved å teste - selv om det faktisk ikke er slik. Når de forskjellene forsvinner i en blindtest betyr ikke det at blindtesten er ubrukelig, men at den opplevde forskjellen skyldes audiovisuelle interaksjoner snarere enn reelle tekniske forskjeller. Det er forsket ganske mye på dette, og det er mye lettere å dokumentere at slike interaksjoner finner sted enn å dokumentere at det skulle være reelle hørbare forskjeller mellom metaller. F eks her:
Audiovisual interactions depend on context of congruency
Det blir litt dumt å benekte at slike interaksjoner finnes og argumentere med at "blindtester fungerer ikke". Blindtester skiller mellom det visuelle inntrykket og det egentlige hørselsinntrykket, og det er særdeles nærliggende å tro at hørbare forskjeller som ikke lenger finnes i en blindtest egentlig skyldtes visuelle inntrykk eller en eller annen form for forventningsbias knyttet til objektet. Det kan godt hende at man selv har bundet seg til masten på en eller annen teori og har vanskelig for å gi slipp på denne, men for audio som hobby og fag er den holdningen ganske destruktiv. Det fører jo nettopp til at det er fritt frem for plattenslagere og tåkeprat.
Her er J. Gordon Holt, grunnleggeren av Stereophile, intervjuet i 2007:
Do you see any signs of future vitality in high-end audio?
Vitality? Don't make me laugh. Audio as a hobby is dying, largely by its own hand. As far as the real world is concerned, high-end audio lost its credibility during the 1980s, when it flatly refused to submit to the kind of basic honesty controls (double-blind testing, for example) that had legitimized every other serious scientific endeavor since Pascal. [This refusal] is a source of endless derisive amusement among rational people and of perpetual embarrassment for me, because I am associated by so many people with the mess my disciples made of spreading my gospel. For the record: I never, ever claimed that measurements don't matter. What I said (and very often, at that) was, they don't always tell the whole story. Not quite the same thing.
Remember those loudspeaker shoot-outs we used to have during our annual writer gatherings in Santa Fe? The frequent occasions when various reviewers would repeatedly choose the same loudspeaker as their favorite (or least-favorite) model? That was all the proof needed that [blind] testing does work, aside from the fact that it's (still) the only honest kind. It also suggested that simple ear training, with DBT confirmation, could have built the kind of listening confidence among talented reviewers that might have made a world of difference in the outcome of high-end audio.
45 Years of Stereophile | Stereophile.com
Basic honesty controls. Husk det uttrykket.
Jeg mente faktisk det jeg skrev tidligere : Der er vil ingen grund til at blindteste noget man ved der er en forskel på, i så fald går testen jo mere ud på at teste om blindtesten er brugbar, og det har vi jo set masser af eksempler på den ikke er, så det behøver vi vil ikke køre mere rundt i.
Om der er forskel på på to eller flere objekter afhænger ikke om en bestemt gruppe personer kan detektere en signifikant forskel igennem et stereoanlæg af en mere eller mindre begrænset kvalitet. Og de mange små forskelle kan have stor betydning når de lægges sammen.
Så en mulighed er at forstærker en blindtest ved at skifte alle kabler i et anlæg på en gang og så vil alle kunne hører forskellen, her har jeg tidligere link-et til en positiv test fra nerds.dk.
Forskellen i blindtest sammenhæng er kun videnskabelig i kraft af den statistik som er benyttet til udformningen af forsøget, bl.a fordi statstikken er det eneste som er ens fra gang til gang.
Det kan aldrig blive en videnskabelig teknisk beviselig test . der er alt for mange variabler, forsøgspersonerne, anlægget , omgivelserne, de ydre omstændigheder generelt, valg af musik , stemningen, varigheden af forsøget osv..
Forventninger kan få identiske/ens ting til at blive forskellige , forvirring og usikkerhed og dårligt stereoudstyr kombineret med statistik kan få alt til at blive ens. Det er en realitet.
Derudover giver den klassiske blindtest kun udslag for om der eventuelt er en forskel på to objekter eller flere, hvilket er skide ligegyldigt, for det ved vi allerede der er, både målemæssigt og teoretisk.
jeg håber du er enig i den logiske slutning at hvis to objekter skal lyde ens skal de være ens, og skal der være lydmæsig forskel ikke nødvendigvis hørbart for mennesker eller et flertal af mennesker så skal de to objekter være forskellige teoretisk og målemæssigt.
jeg kunne have taget et citat fra det samme interview med Holt som jeg er langt mere enig i og hvor jeg mener at dit citat vil modarbejde mit valgte citats mål. Der vil simpelthen går for meget klaphat/Sean olive i det hele.
Så her er jeg ikke enig med J.G Holt. hvis Holt mener at blindtest skal være en del af udviklingen af hi-fi udstyr og eventuelt en del af en produkt anmeldelse.
Det citat fra interviewet som jeg er enig i :
"
Not in the same manner; there's no hope now. Audio actually used to have a goal: perfect reproduction of the sound of real music performed in a real space. That was found difficult to achieve, and it was abandoned when most music lovers, who almost never heard anything except amplified music anyway, forgot what "the real thing" had sounded like. Today, "good" sound is whatever one likes. As Art Dudley so succinctly said"
Jeg mener til gengæld at det vil være en god ide for branchen som helhed og måske især for kabelbranchen renomme og fremtid at de en gang for alle fik bevist at der er forskelle. Jeg tror også det er det som Holt faktisk mener i sit citat.
Et eksembel er vin branchen. Her er jeg sikker på at den enkelte vinavler er skide ligeglad med disse blindtest han ved der er forskel og kan godt smage det uden bind for øjnene.
Men ingen tvivl om at disse blindtest giver branchen et bedre renomme, og korrekt udførte blindtest kan overbevise skeptiske kunder som måske tror det hele bare er vin snobberi og at der i virkeligheden ikke er nogen forskelle på vine, eller forskellene er så ubetydelige at billige vine kan være lige så gode dyre.
Som sagt jeg forstår ikke at kabel-branchen ikke for længe siden har stillet det bedst mulige stereoanlæg op, og udvalgte de bedst mulige lytterer, ikke bare nogle selvbestaltede guru'er men faktisk nogle som har bevist at de gentagende gange kan hører forskelle og placerer disse forskelle korrekt.
Blev dette gjort på en seriøs måde er jeg sikker på at det vil give en positivt blindtest. Et eksempel her, endda på Magnepan hvor der normalt ikke er forskel på noget som helst, alt lyde bare dejligt blødt og farvet hele tiden.
The Audio Society of Minnesota Conducts Cable Comparison Tests | Stereophile.com
Og lidt flere link her den klassiske
http://www.stereophile.com/news/050905debate/
Og som You tube:
Jeg har tidligere refereret til flere shoot out's hvor jeg selv bl.a har medvirket, shoot out's som hver gang har givet resultater som lige så godt kunne have været fra en seende test.
Ved shoot out skal man kun tage stilling om man synes objekt A eller B er bedst, og som sagt jeg har ikke været ude for en shoot out test som ikke er endt med hvad en seende test kunne have gjort.
Den form for test ser ud til at virke godt , testen er også nærmere den medicinsk blindtest, hvor der netop skal tages stilling til om man har fået det bedre eller dårligere set ud fra en sammenhængene situation.
Derudover har shoot out den fordel at den ikke kun viser at der er en forskel, men også hvad som er bedst, og det er jo netop det hi-fi drejer sig om, derudover giver testen som sagt samme resultat som en seende test, så man kan roligt fjerne bindet for øjnene og arbejde med disse ting som man ville arbejde med alt muligt andet.
Og ikke mindst give sin akustiske hukommelse optimale vilkår, ved at kunne hægte akustiske kendetegn på de enkelte objekter , og jo mere der testes jo flere kendetegn kan der hægtes på, og der skal ikke startes fra nul/bunden hver gang.