Jeg sidder 3 meter fra skærmen, og selve opbygningen af lærred er max 285 cm til kanten. Praktisk er det dog mindre. Nok ca. 260 cm.
Jeg overvejer at gøre lærred lidt mindre, men er usikker på det. Det er købt som 110 tommer. Det er et mål i bredden og ikke diagonalen. Det er som selvbygger, og der er overskudslærred, og i stedet for at skære det af, er det hele brugt. Der var mere overskud lodret.
Lærred er bare hæftet med hæfteklammer, og det skal gøres om. Svært første gang og vi var kun to mand.
En film opleves; sanserne fyldes af billede og lyd, rummet og omgivelserne forsvinder, og man gennemlever det, der sker på skærmen. Når man ser tv, er der en klar distance. Man mærker stadig stuen og de øvrige omgivelser. Jeg er her - fjernsynet er der! De fleste føler en større oplevelse ved at gå i biografen, men de færreste er klar over, hvor betydningsfuld billedets og lydens størrelse er.
Man bør være placeret 1,5-2 gange billedbredden fra skærmen for at få synsfeltet dækket så meget, at man slipper virkeligheden. "Suspension of disbelief" kaldes det, når man slipper bevidstheden om, at film er uvirkeligt fup. Først når man tror på det, kan man modtage de følelser, de bedste skuespillere fremtryller, og man er nærværende i forhold til det, der sker i filmen - og ikke det, der sker i stuen. Det er hele forskellen.