Enhver højtaler kan gengive ned til en hetz eller mindre, men ikke med fuldt output, der vil være en afrulning som ikke kan undgås, man kan ikke DC-koble, som ved forstærkere.
Det er denne uundgåelige afrulnings form som er vigtig , at den er tilpasset til rummet således at "rum-gain" plus højtaleroutput ikke "stiger over nul db" i forhold til de øvrige frekvenser, det kan gøres manuelt eller med DSP.
Afrulningens form er forudsigelig når en højtaler når sin resonansfrekvens, afrulningen for såkaldt minimumsfase forløb, output kan beregnes ud fra fase og visa versa.
Dette afrulnings forløb udtrykkes ved højtalerens Qt , har Qt en værdi på omkring 0.5 eller mindre sammenholdt med rummet så nærmer man sig korrekt impulsgengivelse, og er det fonødende frekvensområde stort nok til at rumme instrumenterne, så nærmer man sig også realistisk/korrekt gengivelse. Hvis man bruger lukketkabinet eller akustisk ventil eller til nødt OB
Afrulning er uundgåelig , man kan kun prøve at udvide frekvensområdet og sikre en afrulning som giver den bedst mulige impulsgengivelse.
Den totale afrulning består af hvad der er lavet på indspilningen, noget man ikke er herre over,
Plus alle afrulninger/overgangsfrekvenser i ens apparater, så der er virkelig mange muligheder for forskelige af frekvens og fase forløb.
Elektronikken kan laves helt DC koblet eller meget tæt derpå, gør man det vil man opdage at mange "rum problemer" forsvinde fuldstændigt og bassen bliver bare mere rigtig.
Det er helt afgørende at alle frekvenser behandles ens og helst udspringe fra samme punkt, det er den totale sammenhæng fra de laveste til de højeste frekvenser som giver musikken realisme og ikke mindst den rette transient gengivelse, derfor er afrulningen af de øverste frekvenser iøvrigt lige så vigtig som dem i bunden, en øvre-grænsefrekvens kan heller ikke undgås, og er også en kombination af alle de forskelige apparaters øvre-overgangsfrekvens.
En god ting er at have en bestemmende nedre og øvre grænsefrekvens, og ligger alle andre mindst 10 gange højre eller lavere fra denne.
Ens behandling af alle signaler bør tilstræbes, og kan næsten opnås , men at alt lyden udspringer fra samme punkt kan ikke lade sig gøre hvis realistisk bas skal opnås , og jo længere ned i frekvens man skal med et højt output, jo større membran areal skal der til, så de to ting trækker desværre imod hinanden, og det vil altid blive en form for kompromis.
Derudover er det enorm forskel på hvordan elektronikken håndtere de lave frekvenser. Dette hænger sammen med kravet om ens behandling af alle frekvenser ved alle ved alle lydtryk, og det drejer sig i bund og grund om overkill i alle aspekter, og at vælge de rigtige grundprincipper.
Man er absolut på rette vej når man hører pust i mikrofoner på den rigtige måde, hvilket man ikke er i tvivl om når man hører det , scenegulv der knirker osv, men meget af det som er opfanget af mikrofonen er forårsaget af nær-mikrofoni, og den måde en mikrofon virker på i forhold til vores ører. Mikrofonen tager alt med , vores ører kan ignorer lyd , zoomer ind og ud , vi kan sågar tilpasse os til akustik og fejl i gengivelsen.
Vores hjerne korrigerer helt automatisk på en forunderlig måde, prøv at ligge mærke til hvor hurtigt man tilpasse sig et meget dæmpet eller klangrigt rum, det samme sker når vi hører lyd, hen ad vejen trækker man lidt fra eller ligger lidt til så det passer.
Så ens første indtryk er som regel det rigtige. Og skal man virkelig vide hvordan ens anlæg er det altid en god ide at lade andre vurdere.
Meget af det tryk i brystet man kan mærke foran stereoen er forårsaget af næroptagelse og selve mikrofonen. Meget af det ville man aldrig hører/mærker i virkeligheden/live.
Har en plade , Nils Lofgren live hvor der er en bas-solo (ret fed iøvrigt hvis man lige skal blære sig med noget bassss..) mener det er nummer 9 på CD 2 hvor der ligger nogle subsoniske lyde som breder sig under selve bas-guitaren, ved ikke eksakt hvad det er men er ret sikker på at man ikke ville have hørt det i virkeligheden/live.
Ved orgel optagelse høres også tit at rummet "bruser/suser" lavfrekvent, heller ikke noget man normalt hører i virkeligheden, ved ikke rigtig hvad der sker, men det er en af de forskelle på hvad en mikrofon opfanger og det vi som mennesker faktisk hører live.
Det med at det starter ved nul kan man vil sige, men det man hører er hastigheden og amplituden af signalet , og starten/forkanten af en tone er helt afgørende for genkendelse af lyden, der er naturligvis efterdønninger/udklingninger som gå mod nul både hvad angår frekvens og amplitude, og at dette gengives korrekt er uden tvivl vigtigt for den sidste snert af realisme, plus ro og gennemsigtighed i lydbilledet.
At dette gøres rigtigt giver en fornemmelse af at hver tone bliver hørt og hænger længe i luften, lyden føles langsommere.
