Tør nesten ikke skrive dette, men here goes:
Fikk lastet ned siste utgave av software til MH ULN 8 for noen dager siden. Etter installering satte jeg på Pink Floyd på vinyl, og etter en stund syntes jeg det hørtes så "ullent" ut. Gikk inn på innstillingene, og fant ut at ett eller annet i systemet hadde gått tilbake til en gammel innstilling: Rundt EQ- punktet på 1,7 kHz var Q forandret fra 1/2 til 1/3 oktav....
Dette skulle strengt tatt ikke være hørbart, og jeg er sterkt i tvil om jeg hadde hørt noe slikt i en test.
Selvbedrag? Vet ikke, men i så fall, hvorfor i all verden reagerte jeg på lyden, da????
mvh
Jeg tror godt du kan regne med at du har haft en rigtig fornemmelse/følelse af at noget var ændret.
Mener at John Atkinson har en lignede historie, hvor alle er ude til en pause i en demonstration, da de kommer tilbage var der ændret noget ved anlægget (husker ikke lige hvad) og stort set alle reagerer øjeblikkeligt på det med mumlen og snakken i krogende, hvad er der sket osv., jeg mener også Atkinson sammenholde dette med at ved en blindtest havde de sikkert ikke opdaget noget som helst.
Jeg har under alle omstrændigeheder selv været ude for adskillige gange at have haft en fornemmelse/følelse af der var ændret noget , hvor det så efterfølgende er blevet bekræftet at det var en forskel , også her sagde jeg tit til mig selv , det havde jeg sku aldrig opdaget i blindtest.
Jeg mener det jeg tidligere sagde i tråden:
"
En rettelse er måske på sin plads, ved blindtest tester man ikke om der er forskel , det ved vi allerede der er hvis objekterne er forskellige, man tester om den forskel er signifikant med de benyttede lytterer , det benyttede anlæg, det benyttede rum, den valgte musik/software, og den benyttede testmetode og statistik. Det eneste som ikke er variabelt er statistik.
Totalt idioti og tidsspild. Ren Sean Olive. Det fører ikke til en skid. Andet end dårligere hi-fi, og den laveste fællesnævner"
Du kan så sige at alt test er under de vilkår som nu engang gives , ja det er fuldstændig korrekt , men vilkårene er bare langt bedre ved en seende test end ved en blindtest.
Følgende kan nævnes , du er ikke "under test" , du har alt den tid du skal bruge, er du ikke oplagt på dagen, så tager du bare en anden dag ,du kan spille alt den musik du finde passende og nødvendigt for at løse den specifikke opgave, og ikke mindst du styrer selv hele processen, og er fuldstændig klar over hvad der sker, og blive ikke "forvirret og utryg".
Og ikke uvæsentligt, ved hver ny runde begyndes ikke forfra som ved blindtest, ved seende test er man som sagt klar over hvad der forgår og hvad som testes , dette giver mulighed for at uddyber og føje nuancer til den hørte lyd for hver runde ud fra de oplagrede erfaringer fra de forgående lytterunder, eller bare lytning.
Hvis lytterne er erfarende og har en nogenlunde ensartet holdning til hi-fi bliver testen konklusionen altid mere sikker når flere deltager i en seende test. Ulempen er at testen må være tidsbegrænset.
Skulle en seende test hen ad vejen viser sig at være en fejlbeslutning, hvilket kan ske , er det også meget nemmere at for praktisk viden, og generelt drage erfaringer af en seende test i forhold til en blindtest , blindtest som iøvrigt stort set altid giver et fejlagtigt resultat eller i bedste fald intet resultat.
Man må heller ikke glemme formålet med at vi leger med hi-fi , det er vil fordi vi alle inderst inde ønsker bedst mulig hi-fi, og ikke at vi alle for lyd som svarer til den laveste fællesnævner, hvad jeg som sagt mener blindtest fører til.
Iøvrigt samme resultat som data og måle-mafiaen opnår hvis de kun tror på dette. Pasdoksalt nok bliver det så forstærket af at det tit er de samme som tror på blindtest som også tror man kan måle sig til alt.