Vil man prøver at lege lidt med choke teorien og strømforsyninger generelt så er dette
program relativt nemt at gå til, prøvede lige at simulere LC i forbindelse med 1A strømtræk , 33V trafo , 22000uF og 24mH choke med 0.160 ohm i indre modstand.
Outputtet blev som forventet ca 0.9 * 33V = ca 29.7V (lidt over i simulationen) og rest rippel Vp-p ca 180 mV, ripplen er pænt sinusformet og vil derfor have mindre højere harmonisk frekvensindhold, i forhold til en strømforsygning med kun en kondensator efter ensretteren, der vil også komme mindre og mere konstant strømtræk igennem ensretter-dioderne og dermed også mindre støj fra disse. Softstart burde heller ikke være nødvendigt
Kun med kondensator 22000uF, der vil spændingen blive ca 33*kvardratrod(2) ca 46V og der ses ca 420mVp-p rippel , med den karakteristiske trekant-form som er forårsaget af kondensatoren nærmeste virker som en kortslutning når der kommer en lade-puls (der trækkes virkelig meget strøm kun begrænset af kondensatoren indre modstand ESR) og soft-start bliver meget hurtigt nødvendigt , derefter lade kondensatoren af indtil næste puls osv.
Dette vil generer højre harmonisk frekvensindhold i forhold til et LC led, man kan beregne ripplen peak to peak med denne formel
Vp-p= 1/(2*netfrekvens* C )
https://en.wikipedia.org/wiki/Ripple_(electrical) det giver ca 454mV , er man interesseret i RMS værdien skal der ganges med værdien 1/2* kvadratrod(2) eller 0.35355
Sidst PI led (CLC) . Hvor choke erstatter eks.v. modstanden i slinger diller daler Pass konstruktionen, der ses ca 44V output altså næsten det samme et C led (kun kondensator). simulationen viser kun ca 5mV rippel kan det virkelig passe ??. Tror det næppe.
Prøver at regne det ud i hånden rippel-dæmpningen fra den første kondensator er tilnærmet
Vp-p=1/2*50*11000uF det bliver ca 909mVp-p rippel.
Derefter kommer LC ledet som nedsætter denne rippel yderligerer med faktoren K = 197000* 24mH* 11000uF = ca 52 gange (
se tidligere indlæg) 909mV/52 = 17.48mV knapt så lavt som simulationen, men meget lavt.
Der også skal medregnes at den ohmske modstand i spolen kommer til at virke som et RC led og derfor også vil nedsætte ripplen en smule.
Igen ses sinusformet rippel som vil give lavt højfrekvens-indhold (få harmoniske)
Man kan læse lidt mere teori om LC CLC her
her og
her og
her
Det er meget fristende at bruge choke. Jeg vil i hvert tilfælde give det en chance til i min sidste og ultimative super duper ekstremos analoge effektforstærker med over 500 V/uS i SR og mere end 2 Mhz i båndbrede, og nul komme nul nul dut THD.
Den kommer sikkert til at lyde ad helvede til , det er det besynderlige ved hi.fi at totalt diller daler slinger, det uperfekte tit kan lyde bedre end "perfekte".
Måske er det sådan at vores kildefiler/CD'er lyde ad helvede til, og vi er simpelthen nødt til at lave om på lyden med højtråbende slinger horn-konstruktioner , plus slinger Pass forstærkerer eller rør-forstærkerer med derres totale mangel på performes , måske man endda er nødt til at bruge en pickup-nål som fiser hjælpeløst og forvirret rundt i noget vinyl.
Jeg håber ikke det er sandheden og jeg mener heller ikke det er det , men lidt er der om det.
Som sagt ville jeg nok bruge det man kalder PI led CLC , hvor choke erstatter modstanden i slinger diller daler hvor skal vi hen Pass konstruktionen.
Man taber ikke så meget spænding på den måde, og den ekstra støj som generes fra dioderne tager choke'en sig af.
Og hvis også rippel bliver væsentligt mindre så er der vil ikke noget at betænke sig på.
Og man kan jo går helt amok i et LCLC led.
Ps Det her skal tages med nogen forbehold da jeg har lidt uoverensstemmelse imellem håndberegning og simulering,og derfor trer der er noget kludder.
Men man kan jo selv lege lidt med det program jeg linker til i starten af indlægget.
Her kan man også undersøge nærmere om de spikes der kan komme ved opstart og som kan bliver et problem.
Her ses en start op af et LC led 5H og 220uF og 5Kohm belastning, en typisk rørforstærker situation:
Det er absolut noget man bør være opmærksom på som også LMC nævnte, fet-transistorer tåler ikke meget overspænding og her er tale om en ordentlig knaldhætte, evt kan man sætte et snubber networks eller noget andet som beskyttelse.
Se også
her for lidt regler, bl.a. skal spolen have en mindste værdi for at en regulering finder sted, der er også risko for at ramme 50Hz eller 100 Hz resonans , og så for man brum . Der er et par ting udover spændings-spiks i startøjeblikket man skal tage højde for.