JMR Orféo Suprême V2
Et friskt bidrag til en efterhånden gammel tråd
Jeg har tidligere haft blandt andet ProAc D38 og Avalon Ascendant, samt hørt flere gode og store højttalere – også hjemme hos mig selv.
Disse slår alt hvad jeg har hørt i et privat hjem, og jeg kan vel sige at de på en måde spiller lidt som en blanding af ProAc D38 og Avalon Ascendant.
Høj opløsning og super micro-makro dynamik med en levende let varm sammenhængende og transparent lyd.
De spiller selv rockmusik med stor overbevisning. AC/DC, Metallica eller hvad med Joe Bonamassa - YES.
De bevarer kontrollen, selv ved ret høje lydtryk.
De kan spille meget lavt, og alligevel lyde dynamisk og med samme lydsignatur som når der skrues op.
Deres største og helt afgørende fordel er; SAMMENHÆNG. Fra diskant til bas, har de en fantastisk ”balance”, og får musikken til at lyde naturligt med det rigtige flow og drive.
Dette giver musikalitet og passer til alt musik, hvad enten det er orkester-big-band eller opera, klaver/stryger duo eller svedig jazz. Jeg hører alle disse typer musik, og mere til. Så det er en vigtig parameter for mig.
Umiddelbart lyder de ikke lyst og imponerende, men efter 5 minutter var jeg solgt. De spiller åbent og opløst, men diskanten ”råber” ikke, den er silkeglat og hurtig. Den er der når den skal være der, ellers ikke.
Så lyden er på en måde ”stille” – ja, det er ikke nemt at sætte ord på den sound.
Lav forvrængning, selv ved ret højt lydtryk. Et lydtryk svarende til en koncert i en større cafe eller lignende.
De spiller med kæmpe sound stage, live-optagelser er nu blevet en endnu større fornøjelse.
Hører jeg f.eks. kvindevokal-musik som Stacey Kent, Beth Hart eller Elīna Garanča, så står hun foran en og synger. Man kan ”røre” ved hendes stemme.
Men igen, sammenhængen i disse højtalere er så fantastisk, og kun noget som kan lade sig gøre ved at være lidt heldig, lytte, teste, ændre, lytte, ændre, teste, lytte i mange mange timer.
Det er den 4. udgave siden den blev lanceret i 2006.
1. udgave JMR Orféo
2. udgave JMR Orféo MK2
3. udgave JMR Orféo Suprême
4. udgave JMR Orféo Suprême V2.
De spiller med et fantastisk ”tryk” i mellembassen som giver SMÆK i lilletrommen og bassen er fed/fyldig men på samme tid er den så nuanceret at det er let (meget let) at følge en basgang.
Det giver en ubeskrivelig underholdende gengivelse, og du glemmer alt om at lytte til hifi, efter 15 sek. hører du blot musik, og foden vipper.
JMR har gyldne ører.
JMR, web site:
http://www.jm-reynaud.com/jmr/anglais/catalogue_us.php
Pris ca. NOK 70.000,-.