Ja det er jeg med på Hedde, men der er tale om spændingsstyring så der skal helst ikke fare for mange ladninger rundt hist og pist, og der gør der heller ikke, for du kan simpelthen ikke se det i simulationer som MIT prøver at korrigerer væk .
Men MIT viser jo det er et ekstremt alvorligt problem, ja man kan faktisk slet ikke spille uden deres kabler , jeg har hørt kablet mange gange, og de har en klar farvet lydsignatur som gå igen på alt musik og i alle anlægs sammenhænge, så uanset om der er hold i dette så giver jeg ikke dyt for det.
Som jeg umiddelbart forstår ud fra MIT dokumentet ,så gå det ud på at et kabel bør består af en ideel spole og en ideel kondensator og nul ohms modstand. Og det kan man såmænd ikke være uenig i.
Er det sådan så afleveres energien perfekt som du også nævner. power faktoren er perfekt, alt energi afleveres og modtages perfekt.
Det som spolere denne mulighed er den ohmske modstand i kablet , og G i kabelmodelen, kablets isoleringsmodstand, plus at dialektrikummet/isoleringen ikke er helt ideelt på alle måde.
Og som jeg forstår det, er det det man prøver at kompenserer for i bånd/såkaldte
articulation område , det gør de med spole , kondensatorer og modstande, parallelt med kablet.
Jeg sider lige nu og simulere på et Belden kabel ca 4m, og klart det har ohmsk modstand således at serie induktionen i kablet ikke blive helt ideel/perfelt.
kablets modstand er på ca 59 mohm og der er en induktion på 2.428 uH, kapacitet er ca 435 pf for de ca 4 m.
Regner man ud ved 100Hz hvad "fejlen i impedansen er" som de gør i
MIT dokumentet side 41, så giver det en impedans på polar form "0.0036e-3 , -90" ,power faktor cos til 90 giver 0 perfekt" ikke sikker.
I MIT dokumentet regner de et typisk eksembel med en kapacitet som har en XC ved 100Hz på 50 Kohm det giver (32nF???) og -89.5 grader og en spole med XL 0.001 5 grader det kan ikke være realistiske tal, i den ideale model regne de med 100pf og 1mH og for XC på 15,9 Kohm , nej det virker helt forkert dette her, eller også er der noget jeg slet ikke forstår.
Man har indtryk af at de fifler med tallene for at få det resultat som viser der er et alvorligt problem
Ved 100 Hz må XC blive ekstrem høj og tæt på perfekt kondensator, og ikke det MIT påstår.
Tager lige forbehold her. Er kørt træt ,der er noget helt galt med enten mine beregninger eller dem som MIT laver.
Umiddelbart vil jeg vil mene at den fejl MIT påpeger er lig med nul og niks. I hvert tilfælde ikke så markant som deres kurver giver indtryk af.
Man kan iøvrigt heller ikke se en dyt i simulationerne med en realistisk højtalermodel som tyder på der skulle være et problem, derimod dæmpede svingener på kanter hidrørende fra bl.a kabel resonansen og refleksioner ses tydeligt , og kureres 100% med en modstand (karateristisk impedans) over højtalerklemmerne.
Tilføjet:
MIT beregninger er misvisende og gør problemet langt større end det er i virkeligheden, det samme kan siges med de kurver de opgiver, det er reklamemateriale som skal overbevise kunden om at MIT kablet er andre kabler overlegende, og det er meget tæt på rent BS.
Men det er en realitet at der et problem som hidrører fra serieresonansen i kablet, i stedet for en resonans vil jeg heller betegne det som en slags overgangsfrekvens mellem kablets ohmske værdi og induktionen i kablet.
Det er ikke sådan at der er en resonans som man normalt vil forstille sig, eksempelvis som parallelresonansen i kablet, serieresonansen fremstår mere som en filter funktion.
Problemet er at stigetider og fald-tider vil blive en lille smule afhængige af kabel belastningens ohmske værdi på grund af serieresonansen i kablet , der er tale om nanosekunder, så de lyttemæsige konsekvenser må være minimale.
