Rolige forløb , hellere dale/dyk end peak's , det ses bedst i vandfaldsplottet hvad som sætter alvorlige lydaftryk , let og jævn, ikke skarp afrulning , hverken i top eller bund, om afrulningen er kontrolleret, hvad den bør være , ses i toppen på at 0 graders afrulningen har samme forløb , eller nogenlunde ved 30 og 60 grader.
Basreflex i traditionel forstand har ikke en god afrulning , derudover lyder det forkert hvis hi-fi er målet.
Lukket eller akustisk ventil har et bedre forløb, og et mere roligt og kontinuerligt stabilt og ikke mindst "resonans frit" forløb ned igennem basområdet, og dermed en mere korrekt gengivelse.
Også dipoler/OB har et mere rigtigt forløb, men andre alvorlige problemer, bl.a det at selve enheden skal have et rimeligt højt Qt, og at der er ingen styring er enheden i yderpostionerne, det kan delvis modvirkes med store enheder, som igen er langsomme, nye problemer osv.
Et andet problem er det manglende tryk , der kan ikke bygges tryk op, og gengivelsen føles også sådan, der mangler ligesom den sidste fornemmelse i brystkassen.
De akustiske problemer stammende fra bagside-udstrålingen kan minimeres med uendelig baffel, eller ved at alt lyd fra bagsiden er stoppet/lagt ned af en meget meget effektiv dead-end bag højtaleren.
Et af de stærkeste argumenter for dipoler er den manglende kasselyd , men det er kun i konsum-produkter at kassen er et problem, at lave, en helt død kasse er kostbar og tidskrævende og ikke mindst et tungt projekt, og alt i alt ikke særlig velegnet til masseproduktion.
Vægten tjener iøvrigt endnu et formål, nemlig at mindske rekyl-effekten fra basenheden som er langt kraftige end man ville tro , har engang set en beregning på dette , det er voldsomt.
Naturligvis er det langt billige og nemmere at lave en simpel træramme til en dipol end at lave en helt død kasse.
Og en dipol kan da nok også virke rimelig godt hvis man afholder sig fra at gengive de laveste frekvenser, og lade et lukket kabinet eller en akustisk ventil overtage denne del af frekvensområdet.
I tekniske termer bør afrulningen have et forløb som svarer til Qt på ca 0.5, dette sikre optimal impulsgengivelse, det vil giver det man kalder en meget rund skulder der hvor afrulningen begynder . omkring -3db punktet, afrulningen vil forsætte for til sidst ved lukket kabinet at ende ud i en afrulning på 12db pr oktav.
Hvis man ser på denne
Magigo så er det bare sygt , sådan skal afrulningen ikke se ud, man har forsøgt at får lyden fra et lukket kabinet til at ligne basreflex, bare med smule mere præcision.
En nogenlunde jævn impedans kurve er også at foretrækker, specielt at den ikke kommer i nærheden af to ohm, det bryder ingen forstærkere sig om uanset hvad fabrikanterne siger, her er jævne og rolige forløb også kodeordene.
I dag kan meget rettes op med DSP, men resonansens fænomener som også er afhængige af lydstyrke er stadigvæk ikke så nemme at få has på.
Vil man lege lidt med afrulninger og se konsekvenserne af valg af bas-princip og placering af højtaleren er dette
regneark relativt nemt at gå til , man skal have fat i det som hedder port calc.
Rummet og placeringen af højtaleren giver faktisk en hel del output i bunden, dette kan give anledning til problemer, men kan også udnyttes til ens egen fordel.
Her står en del om hvordan man vurderer højtaler og specifikationer
her og
her
