Jeg har gjort meget ud af mit lytterum, (se evt. Fidelity nr. 7 eller min hjemmeside), og det er en del af grunden til den lyd jeg har.
Jeg er af den mening, at lytterummet har rigtig meget at sige for lytte oplevelsen. Og det med at købe dyrt udstyr og så ikke placere det ordentlig, er synd.
Et rum skal være rart at opholde sig, snakke i og leve i.
Rykker man højttalerne væk fra bagvæggen, får man bedre rum og dybde, men står de op ad bagvæggen, bliver bassen forstærket. Så kan den sættes til at spille lavere, og ikke blive så belastet med forvrængning til følge.
I artiklen er det omtalt med en subwoofer i hjørnerne bag højttalerne og et simpelt delefiltre imellem dyb bas og resten af toneområdet. Og så placere hovedhøjttalerne frit i rummet. For at øvre bas, mellemtone og diskant skal stå frit fra tidlige refleksioner.
Jeg tror at det vil være et problem, selv om ideen er god med hjørneplacering, at man ikke høre hver enhed samtidig. Ok ikke alle højttaler er konstrueret sådan med enheder på en linie.
Med venlig hilsen
Sven Palvig